At sone betyder egentlig at "tildække" el-
ler "udviske". Det er et vigtigt ord i Bibelen 
og hænger sammen med Guds hellighed. 
Når israelitterne syndede og dermed brød 
pagten med Gud, kunne bruddet kun heles 
ved soning, der er en slags erstatning for 
begåede synder. 
   Det Gamle Testamente nævner en række 
ofre, der skaffer den enkelte og hele folket 
soning og dermed tilgivelse (3 Mos 4,20). 
Det er offerdyrets blod, som skaffer so-
ning, fordi det erstatter menneskets blod. 
Også ved troskab mod Gud og ved sand-
hed sones skyld (Ordsp 16,6).
   Det Nye Testamentes vigtigste budskab 
er, at Jesus én gang for alle har bragt sig 
selv som sonoffer for vore synder (1 Joh 
2,2; 4,10). Forsoning og soning er beslæg-
tede ord.